Nissumgaard Heste
Historie
Brune labrador hvalpe
Nyheder
Om gården
Kontakt
Links
Velkommen til Nissumgaard
              Forsidefoto

I noget af Danmarks smukkeste natur, ligger Nissumgaard højt placeret med udsigt over storslåede bakkelandskaber og Ejerbavnehøj langt ude i horisonten. Med sin høje placering i landskabet ligger gården godt placeret for de fleste af årets soltimer. Når man kommer kørende til gården og drejer ind gennem søjlerne til den imponerende brobelagte gårdsplads, bliver man straks betaget af den smukke sydvendte hovedbygning omkrandset af parkens høje trækroner i baggrunden.

Beliggende for sig selv i fredelige omgivelser ca 7 km øst for Skanderborg, ligger Nissumgaard centralt placeret 10 minutter fra motorvej E45 og 25 minutter fra Århus centrum. Gården ligger ved byen Gjesing, som er knudepunkt for Århus-Horsens landevejen og Skanderborg-Odder landevejen.

Nissumgaard drives i dag som et moderne landbrug i samdrift med landbrugsejendommene Rantzausgave og Sophienlund.

Hovedbygningen er i 2005 blevet gennemgribende renoveret under nænsom hensyntagen til den gamle stil og atmosfære og fremstår i dag i topmoderne stand.

I 2007 blev der anlagt et nyt og topmoderne rideanlæg med stalde og træningsfaciliteter, hvor fokus på kvalitet har været i højsædet. Fokus har været at skabe de bedste betingelser for dressurheste og ryttere, der prioriterer at kunne træne seriøst i rolige og smukke omgivelser.

Nissumgaard ejes af Thomas og Kamilla Wiese. Thomas er uddannet agrar-økonom og står for den primære landbrugsdrift. Kamilla er uddannet cand. scient. pol. og er ansvarlig for hestestalden og rideanlægget og underviser derudover i nationaløkonomi.

 

Nyheder



Brugtsalg
Udviklet af landIT